Cirkus Muræne

I 2006 startede personalet og otte brugere et cirkusprojekt med hjælp fra Mats Udholm. Siden er Cirkus Muræne blevet udviklet markant.

Der opstilles hver gang en manege, og brugerne har hver deres eget cirkusnummer. Personalets rolle er at assistere artisterne bl.a. ved hjælp af lys, sang og musik. Projektet er hele tiden i udvikling og tilpasses løbende brugernes behov. Vi oplever at brugerne drager nytte af at være i centrum, og viser stor glæde og genkendelse i projektet, og de er igennem årene vokset med opgaven, efterhånden som numrene er blevet udbygget. De resterende brugere, som er tilskuere til forestillingen, udviser ligeledes stor glæde og genkendelse.