Om Marienborgvej

Aktivitetscenter Marienborgvej er en afdeling i Bo- og aktivitetstilbuddene Randers Nord. Vi modtager primært voksne med varig og betydelig nedsat fysisk og psykisk funktionsnedsættelse.

Man skal visiteres via sagsbehandler til at kunne modtage tilbud om dette samværs- og aktivitetstilbud. Huset er beliggende på Marienborgvej 15 ved siden af 3 boenheder. Aktivitetscentret blev bygget i 2005. Huset er i ét plan med store åbne rum med godt lysindfald. Det er specielt indrettet til borgergruppen med mange gode hjælpemidler. Eksempelvis loftlifte i de fleste rum. Desuden har vi et velindrettet snoezel-rum.

Der forefindes to badeværelser, det ene med spabad. Køkkenet er centralt beliggende i huset. Vores udenomsarealer består af en have med bl.a. kuperet terræn, der kan udfordre borgernes motorik. Desuden har vi to dejlige terrasser, der bliver flittigt benyttet, så snart vejret tillader det.

Afdelingen er normeret til 22 borgere. 

Personale

  • Anette Hougaard
  • Christina Primdal
  • Henriette Sandvad Jensen
  • Kristina Jane Foged Andersen
  • Lotte Bjerrekær
  • Stine Annesen